Til forsiden Kontakt os Sitemap Udskriv
 

Enneagrammet

Tilbage til indholdsfortegnelse

Den personlige udviklingsvej:
fra misundelse og længsel gennem ligeværdighed til den særlige essenstilstand: forbundethed.

4'erens personlige udviklingsvej

 

Firerens personlighed filtrerer omverden gennem passionen: Misundelse

Dette giver en tankegang, der er præget af: Længsel

Firerens udviklingsvej går gennem at transcendere misundelsen gennem at udvikle den særlige evne til: Ligeværdighed

Herigennem får Fireren mulighed for igen at få kontakt til den oprindelige essenstilstand: Forbundethed

Misundelsen næres af en overbevisning om, at andre mennesker har følelsesmæssige oplevelser og er tilfredse med deres liv på en måde som Fireren ikke får lov til. Misundelsen er dog ofte også en kraftig motivator. Misundelsen over hvad andre har kan i første omgang give depression og selvhad, men kan også give den energi der er nødvendig for at Fireren handler og gør noget for at opnå det samme som andre. Misundelsen kan motivere Fireren til at uddanne sig, til at lede efter en partner, til at rejse verden rundt, til at nyindrette sit hjem o.s.v. Paradoksalt nok vil dette dog ikke give dem den tilfredsstillelse de søger. Når de har opnået deres eksamen, fundet deres partner, fået et fantastisk nyt hjem vil de stadig opleve at der mangler noget. For Firere der er alvorligt fikserede i længslen kan trangen til at besidde og trangen til at forkaste det (tiltrækning- afvisning) opstå næsten samtidig. Dette kan give sig udslag i at Fireren f.eks. forelsker sig i en person, der af en eller anden grund er uopnåelig, eller som de ved ikke vil gå ind i et forhold, På denne måde kan de ubevidst blive i deres gamle mønster med at længes efter det der ikke er der.

For at komme videre fra lidelsen må Fireren opdage, at det de har er lige så meget værd som det de ikke har. At den ven eller partner man er sammen med har lige så mange kvaliteter som den der ikke er der. At indse, at man har nok i nuet, og at fokusere på alt det gode der er i nuet i stedet for på alt det der ikke er der. Dette opnås gennem at blive bevidst om hvor tankerne bevæger sig hen, og at dirigere dem tilbage til de positive ting i nuet når de vanemæssigt vandrer til alt det, der ikke er der. Ligeværd er ikke en tanke, men en oplevelse i kroppen af at alt er fint lige nu, at det der er her lige nu er godt.

Herigennem kommer man tæt på den mistede essenstilstand, som vi kalder Forbundethed - den tilstand som Firerne har ledt ubevidst efter, og troet at de kunne nå gennem at søge uden for sig selv. De vil opdage, at de kan slutte deres søgen når de lærer at fokusere på nuet - og at de så har forudsætningerne for at føle sig forbundet.

 

Harmoniske Firere
Harmoniske Firere har meget god kontakt med de impulser de får fra deres ubevidste, De har lært at lytte til deres indre mens de forbliver åbne for impulser fra omgivelserne. Det måske vigtigste er, at de er i stand til at handle uden selvbevidsthed.

Ved at udtrykke sig kreativt begynder Firere at opdage hvem de er gennem det de bringer ind i verden. Hermed løses deres tidligere identitetsproblem. At være kreativ bliver derfor en mere eller mindre permanent tilstand for en højtudviklet Firer, kreativ forstået mere bredt ikke kun som en kunstner men som en der lader sig inspirere fra en højere kilde. Denne tilstand er måske ikke permanent, det kan være en tilstand der kommer og går. Den bygger på en evne til selvforglemmelse, da kun denne kan være basis for en sand kreativ tilstand.

Deres kreativitet er paradoksal fordi Firere kan udtrykke det personlige på en måde der giver genklang i mange mennesker. Ved at åbne deres dybeste indre over for andre, er Firere i stand til at udtrykke noget der er sandt for alle mennesker.

De kan være meget personlige, og fortælle meget direkte og autentisk om sig selv, på en måde der kan virke oprigtig og ligefrem gribende på andre mennesker. De skjuler ikke deres svage sider, og de bedrager ikke sig selv, uanset hvor lidt smigrende deres tanker eller følelser er. De føler selv at deres irrationelle sider ikke er tilfældige, men afspejler hvem de er i deres essens. Det ville være uærligt for dem kun at fortælle om de gode sider, det ville være kun at give et halvt billede af sig selv, og da det er vigtigt for Firere at være autentiske, vil de altid fremstå som sådan - som personer andre kan genkende sig selv igennem.

Som et eksempel på, at ethvert menneske har en værdi, at vi allesammen indeholder flere sider, og at vi er individer med de paradokser dette indebærer.

Harmoniske Firere har en veludviklet humoristisk sans, og er så absolut i stand til at grine ad både sig selv og andre - de har en særlig evne til at få øje på de absurde ting i livet. De kan se både det "gode" og det "onde" på en gang. Menneskelig dobbelttydighed får Firere til at ryste leende på hovedet, og de er allermest opmærksomme på denne dobbelttydighed i sig selv.

 

Uddrag fra bogen "ENNEAGRAMMET - din personlige udviklingsvej" 1. udgave 1997 af: Helene Kongsbach. Forlaget Akasha. Teksten må ikke gengives uden forudgående skriftlig aftale.

 

 Til toppen
  

- ansvarlig selvudvikling til modne mennesker

 

[   Om fortrolighed   |   Betingelser   |   Copyright   |   Om Steen Andersen   |   Til statsiden   ]

 
 
 

Mest besøgte sider

Hvilke værktøjer bruger du i din selvudvikling?





Se resultat
Free poll from Free Web Polls

Kursus i Fredericia - Middelfart

I efteråret 2010 udbydes kursus i personlig udvikling gennem FOF Fredericia - Middelfart: "Styr dit liv - find din egen vej"

 

Der er ledige pladser: [ Se mere ]

Savner du noget .. ?

Hvis du savner tekster eller værktøjer fra min tidligere hjemmeside eller du har forslag til udvidelser og forbedringer, er du velkommen til at skrive til mig, så det kan blive udbedret [ Skriv her ]

Tilmeld dig Steenses.dk på Facebook  Følg Steenses.dk på Twitter  Opdateringer fra Steenses.dk på RSS

  • Steen's Alternative
  • v/ Steen Andersen
  • Mail: