Enneagrammet |
Tilbage til indholdsfortegnelse |
Punkt 7: Eventyreren
Eventyreres verdenssyn
Syvere har en tendens til at fokusere på det gode, på alt det bedste der er sket
eller vil ske. Mange Syvere husker deres barndom som fuldstændig rosenrød, og
det kommer ofte som et chok for dem, når de gennem personlig udvikling får øje
på mere negative episoder i barndommen. Og selv når dette sker vil de have en
tendens til at fokusere på det positive i aspektet. Dette var f.eks. tilfældet
for manden der som 10-årig var faret vild i en skov og havde tilbragt en kold
og mørk nat alene inden politiet fandt ham - det han kunne huske var, hvor spændende
det havde været at køre i politibil!
Syvere har således en strategi for at fremhæve det sjove i tilværelsen, og en trang til at fokusere meget på fremtiden og alle de eventyr, der venter forude. De har udviklet en evne til at føle at de er næsten fysisk tilstede et andet sted end der hvor de er. De gør deres fremtidige liv så eventyrligt og tiltrækkende i tankerne, at fremtiden er et meget bedre sted at være end nuet.
Syvere er optaget af sig selv og af at have det sjovt. De oplever livet som et eventyr og lader sig fascinere af nye ideer og mennesker dagen lang. Deres sind er flagrende, på samme måde som en sommerfugl flagrer fra blomst til blomst flagrer deres opmærksomhed fra tanke til tanke, fra interesse til interesse, fra mulighed til mulighed. Syvere vil have det bedste ud af livet, de ønsker den frihed, der ligger i at kunne flyve fra interesse til interesse uden at blive for forpligtet af en enkelt ting. De er som Peter Pan, der ikke ønsker at blive voksen, men til stadighed vil kunne flyve rundt og udforske livet. De har en grundlæggende overbevisning om at der ikke er grænser, der er altid 1000 ting, man kan gøre eller interessere sig for - der er altid noget nyt at bevæge sig videre til. De har mange ideer til hvordan fremtiden vil blive, men kan have problemer med at være så fokuserede at de rent faktisk fører ideerne ud i livet. At fokusere ville være at prioritere og så ville man udelukke sig selv fra nogle muligheder. Alle muligheder skal stå åbne så er livet bedst. Det er ikke godt at forpligte sig for tidligt, det er bedst at have andre udveje, andre muligheder, hvis nu planen ikke lykkes.
Modstanden mod at fokusere på en enkelt ting kan også beskrives som en modstand mod at være i nuet, og mod at mærke den smerte, der kan være forbundet med rent faktisk at være tilstede i nuet. Der er en angst for og modvibe mod at fordybe sig og få kontakt med smerten, og Syvere betragtes derfor af mange af de andre typer som overfladiske og ikke til at stole på. Fra Syverens egen synsvinkel betragtes det dog ikke som overfladiskhed, men som at man fordyber sig og så går videre til noget andet.
Syvere er meget optaget af at planlægge fremtiden, og hensigten med dette er naturligvis at gøre livet sjovt ved at undgå at kede sig eller at undgå at føle sorg eller smerte. Hvis der er masser af planer er Syveren sikker på et spændende liv. En Syver har et stort talent for at få øje på hvordan tingene passer sammen, og kan f.eks. have et job som frisør men samtidig planlægge at have et lille hotel på en græsk ø. Syverens sind vil være fokuseret på hvordan disse to ting passer sammen, ikke på hvilke forhindringer der kunne være for at gå fra det ene til det andet - forhindringer er til for at blive overvundet, alt er muligt, selvfølgelig kan det lade sig gøre. Denne måde at tænke på giver Syveren en særlig evne til at løse problemer, fordi Syveren vil finde associationer mellem to tilsyneladende modstridende synspunkter, eller mellem to livsområder der tilsyneladende intet har tilfælles. Det er således udtryk for en typisk Syver-tankegang når Tor Nørretranders inviterer musikere, biologer, fysikere og andre videnskabsmænd sammen med psykologer og billedkunstnere for at lade dem inspirere hinanden i et kæmpeprojekt kaldet Mindship. Tilsvarende er det udtryk for Syverens gode tillid til egne evner og fantastiske optimisme at tro, at de økonomiske problemer omkring Mindship Canteena ville løse sig af sig selv - "det var en sommer fuld af visioner - alt var muligt" blev Nørretranders citeret for i avisen. En rigtig Eventyrer-tankegang!
En ting, Syvere ikke kan lide, er tanken om at være fanget i én mulighed, eller i kun at have én udvej. Metaforisk kan det udtrykkes som at Syvere hader tanken om at bo på en blind vej med kun én udgang. De føler sig fanget, når de ikke kan se mindst to muligheder for at komme væk. Eller, som en amerikansk Syver fortalte: "Jeg besøgte engang Hawaii og syntes det var så spændende at være der - indtil jeg kom op på øens højeste punkt og kunne se, at jeg var på en ø, og at jeg ikke umiddelbart kunne slippe væk - så fik jeg en klaustrofobisk følelse." At have mange muligheder er altså også en måde at slippe for at forpligte sig til én handling.
Undertyper
Som nævnt i kapitel 1 kan hver types særlige tankemåde give sig udtryk i forskellig
former for adfærd. Denne adfærd hænger sammen med hvilket livstema der er størst
fokus på. Hver type har således 3 undertyper, som har ubevidst fokus på 3 forskellige
livsområder, nemlig:
* overlevelse: hvordan sikrer jeg mig at jeg overlever rent fysisk?
* det sociale område, dvs. mit forhold til grupper af mennesker
* relationer til 1 anden person, og herunder seksuelle relationer.
Det betyder at tre Syvere kan have forskellig adfærd, eller forskellig fokus i deres liv, fordi de tilhører forskellige undertyper. Men de udtrykker allesammen den samme grundlæggende energi: grådighed, og den samme fiksering: tankeflugt. Man kan sige, at energien udtrykkes i 3 forskellige former for adfærd, afhængig af, hvilken undertype, man tilhører.
1) Fokus på overlevelse udtrykkes i 'Magen til mig'
Syvere føler sig begrænset af mennesker, der har andre behov end de selv har,
de vil gerne selv bestemme, hvad de skal bruge deres tid på, og derfor handler
overlevelse om at omgive sig med mennesker, der ligner dem, mennesker der deler
deres drøm. Denne undertype besøger deres venner for at se, hvordan det går med
deres del af planlægningen af den fælles drøm, og det giver Syverne en
følelse af tryghed, når de oplever at planerne skrider frem. Hver ven er personligt
interessant for Syveren, og selvom vennerne er vidt forskellige i alder og jobområde,
ser Syveren det store mønster, det store fællesskab. Der brainstormes og snakkes
visioner, og der er en fælles grådighed efter fremtidige spændende ideer og spændende
venskaber.
2) Fokus på sociale relationer udtrykkes i opofrelse
En Syvers interesse i at være en del af en gruppe afspejler ofte En idealiseret
social orden: man ofrer den umiddelbare glæde for at realisere en fremtidig drøm.
Syvere kan lide at være sammen med mennesker der tænker ligesom de selv gør, som
deler deres drømme og visioner. Målet er at have stimulerende selskab mens de
laver den samme slags aktiviteter, som de ellers ville gøre alene. De kan se styrken
ved at være mange, men kan også føle sig begrænset af det, og af og til ønske
at de kunne være alene om projektet. De trives bedst i en gruppe hvor alle er
lige, hvor alle er autoriteter, hvor der ikke er nogen der leder og nogen der
følger efter. Dette sikrer dem en personlig frihed.
3) Fokus på 1 til l-relationer / seksuelle relationer udtrykkes i fascination Mennesker er fascinerende for Syvere. Denne undertype vil igen og igen lade sig fascinere af nye mennesker: "Wow - tænk hvad vi to kunne lave sammen - tænk hvad det kunne blive til!" Den første tiltrækning er den bedste. Et møde på gaden, en betydningsfuld udvekslen af et blik med et menneske, du aldrig ser igen, er meget stimulerende for denne undertype. Et sådant møde kan sætte gang i fantasien, fordi man samtidig undgår alt det kedelige, der måtte følge med et egentligt bekendtskab.
Syvere der er fascinerede af det første møde er betagende at være sammen med. De er charmerende og oprigtigt interesserede i at lytte til dig og til at få deres historier og drømme til at passe sammen med dine. De forventer at andre kan lide dem og udstråler en charme og selvsikkerhed, som kombineret med deres oprigtige interesse gør det nemt at falde for dem. Problemet er, at det ikke varer ved. Syveren skal videre til den næste. Forpligtelse er ubehagelig og kedelig.
Uddrag fra bogen "ENNEAGRAMMET - din personlige udviklingsvej" 1. udgave 1997 af: Helene Kongsbach. Forlaget Akasha. Teksten må ikke gengives uden forudgående skriftlig aftale.
| Til toppen | |
- ansvarlig selvudvikling til modne mennesker
[ Om fortrolighed | Betingelser | Copyright | Om Steen Andersen | Til statsiden ]




