Enneagrammet

Perfektionisters verdenssyn
Perfektionister er mennesker der stiller meget høje krav til sig selv og andre, og som har svært ved at forstå at andre mennesker ikke stiller de samme krav til sig selv. Dette gælder ikke mindst m.h.t. moralske standarder, hvor det er vigtigt for Ettere at leve op til høje etiske og moralske krav, og - i større eller mindre grad - også gøre deres bedste for at resten af verden lever op til det. Man kan sige at Ettere har en smuk hensigt om at gøre verden til et bedre sted, et mere perfekt sted.

Ettere har en stærk "indre kritiker", d.v.s. en indre stemme, der kritiserer dem og fortæller dem om de gør noget rigtigt eller forkert. Hensigten med denne indre kritiker er naturligvis at sørge for at de lever op til den ydre verdens krav således at de slipper for at blive kritiseret af omverden.

Etteres indre kritiker fortæller dem, at livet er hårdt og at man skal gøre sig fortjent til sine fornøjelser. Arbejdet bærer lønnen i sig selv, og man skal yde, førend man kan nyde. Dette sidste betyder, at Perfektionister ofte nægter sig selv fornøjelser, men uden selv at være klar over, at det er det, de gør. De er så optaget af hvad man 'skal' og 'bør' gøre at de som regel glemmer at spørge sig selv hvad de egentlig har lyst til at gøre. De har lært sig selv at fornægte deres egen lyst og i stedet rette opmærksomheden på det som er korrekt. Deres indre kritiker sørger for at holde dem på sporet, også når de har fri, for der er altid mulighed for at gøre tingene endnu bedre - uanset hvad man foretager sig. Det gælder uanset om man er optaget af at smøre madder til skovturen, at finde vej til skoven, at gå på skovstien eller at spille bold med børnene - det kan alt sammen gøres på en endnu bedre måde, og den indre kritiker forspilder ingen chance for at korrigere Etteren.

Ettere beskriver deres indre kritiker som en indre dømmende stemme, der løbende kommenterer alle tanker, følelser og handlinger. Den opleves af Etteren som om den tilhører en del af dem selv som er bedre end deres almindelige tanker, og selvom de er klar over at kritikeren er en del af deres egne tanker er der en tendens til at lytte til den som om den havde sit udspring uden for dem selv, nærmest som om den var overjordisk. Ettere har et besværligt forhold til deres følelser. Det er som om deres indre er delt op i to sektioner, hvor kritikeren bebor den ene (og højeste) del - fuldstændig uvidende om de følelser der "bor" længere nede.

En Perfektionists opmærksomhed er i den grad rettet mod hvad der skal og bør gøres, at det er meget svært for ham/hende at give sig selv plads til det der er sjovt, og det er næsten umuligt at lade følelserne bestemme hvad der skal gøres - Ettere gør ikke det de har lyst til, men det som er rigtigt. Fordi de ikke giver sig selv lov til at imødekomme deres egne behov føler de sig konstant irritable - en irritation, der ofte udtrykkes i 'retfærdig harme' og fordømmelse af andres handlemåde.

Perfektionister oplever verden i sort-hvid: der er én rigtig måde at gøre tingene på, der er én rigtig løsning, og det gælder om at finde denne rigtige måde. Det er skræmmende og utrygt at forestille sig, at der kan være flere måder der er rigtige - for hvad skal man så holde sig til? Ud fra denne tankegang er det en logisk følge, at det der er rigtigt for Etteren også er rigtigt for andre, og mange Ettere vil derfor have en tendens til at fortælle andre, hvad de skal gøre. Ettere kan derfor virke meget selvretfærdige på andre mennesker.

Undertyper
Som nævnt i kapitel l kan hver types særlige tankemåde give sig udtryk i forskellig former for adfærd. Denne adfærd hænger sammen med hvilket livstema der er størst fokus på. Hver type har således 3 undertyper, som har ubevidst fokus på 3 forskellige livsområder, nemlig:

* overlevelse: hvordan sikrer jeg mig at jeg overlever rent fysisk?
* det sociale område, dvs. mit forhold til grupper af mennesker
* relationer til l anden person, og herunder seksuelle relationer.

Det betyder at tre Ettere kan have forskellig adfærd, eller forskellig fokus i deres liv, fordi de tilhører forskellige undertyper. Men de udtrykker allesammen den samme grundlæggende energi: vrede, og den samme fiksering: fordømmelse (af sig selv og/eller andre). Man kan sige, at energien udtrykkes i 3 forskel. lige former for adfærd, afhængig af, hvilken undertype, man tilhører.

1) Fokus på overlevelse udtrykkes i nervøsitet / bekymring
Konflikten mellem at gøre hvad man har lyst til og gøre det der er rigtigt skaber bekymring for den personlige overlevelse. Man har lyst til en spændende karriere men står af over for risikoen for at gøre noget forkert. Alt det ukendte er skræmmende. Alle de muligheder for at lave fejl. Det ligner et enten-eller valg. Livet kan enten være trygt eller spændende. Etteren tøver - og bekymrer sig: et forkert valg kunne føre til en katastrofe.

På samme måde bekymrer Etteren sig for familiens overlevelse og kan være en rigtig hønemor: "Skal du virkelig på telttur? Bare du ikke bliver forkølet. Har du varmt tøj nok med?" og lægger lange lister til børnene over hvad de skal have med og hvad de skal huske.

2) Fokus på sociale relationer udtrykkes i manglende fleksibilitet
At kæmpe for mærkesager er et godt sted at lade sin vrede komme ud. Sociale Ettere tiltrækkes af stærke ideologier. De stærkeste forkæmpere for ideologien i sin reneste form er ofte Ettere, fordi det giver sikkerhed og klare retningslinier for hvad der skal kæmpes for. Etterne kan have meget svært ved at fravige deres idealer, og har en manglende evne til at være fleksible, fordi deres ubevidste strategi er at de lukker af for ny information. Tingene kan ikke være både rigtige og forkerte, og dette gør det vanskeligt at forholde sig til ny information eller at se en sag fra flere synsvinkler. Tankegangen er sort-hvid, d.v.s. enten er det rigtigt eller også er det forkert, der er intet midt imellem.

3) Fokus på l til l-relationer/seksuelle relationer udtrykkes i jalousi
Hvis denne undertype oplever at deres forhold er truet bliver de rasende. Hér har man gjort alt for at være perfekt og hvad er takken! Vreden er tilladt, fordi den er baseret på vennens eller partnerens svigt. Jalousien bliver hurtigt altfortærende, og næsten umulig at stoppe: man er nødt til at tjekke hvad partneren laver, man er nødt til at gøre noget, man må have detaljer, navne og datoer. Man ønsker konfrontation.

Jalousien behøver ikke kun at omfatte seksuelle relationer, men kan også omfatte kolleger der er populære eller som bliver forfremmet. Jalousien og vreden udspringer af en følelse af ikke at blive værdsat for sit store arbejde. Etteren har så svært ved at udtrykke sine behov og ønsker, at det er meget nemmere at blive fordømmende bagefter end at bede om noget på forhånd.

Uddrag fra bogen "ENNEAGRAMMET - din personlige udviklingsvej" 1. udgave 1997 af: Helene Kongsbach. Forlaget Akasha. Teksten må ikke gengives uden forudgående skriftlig aftale.