Bookmark and Share
Til forsiden Kontakt os Sitemap Udskriv
Tilmeld dig nyhedsmail og få nyheder direkte i din mailboks.
Din e-mail (angives altid)
Dit navn (kun ved tilmelding)
Firmanavn (ikke krævet)

Tilmeld dig Steenses.dk på Facebook  Følg Steenses.dk på Twitter  Opdateringer fra Steenses.dk på RSS

  • Steen's Alternative
  • v/ Steen Andersen
  • Tlf.: +45 2679 4222
  • Mail:
 

I Ching

Få dagens I Ching på mail

 

 

INTRODUKTION TIL FORVANDLINGERNES BOG

Dette er blot en bog
Overfladisk set er I Ching blot en bog. Det er en meget gammel bog - én, der i mange forskellige former har overlevet gennem årtusinder men det er blot en bog. Det er også en meget vis bog - den betragtes som grundteksten for kinesisk visdom og filosofi og var af afgørende betydning for vismænd som f.eks. Konfutse, hvis undervisning og lære formedes af den men det er blot en bog.

Dette er mere end blot en bog
Men under overfladen er Forvandlingernes Bog andet og mere. Det er et meget levende orakelsvar, en tålmodig og alseende lærer, man kan spørge til råds ved ethvert af livets vendepunkter. De, der oprigtigt nærmer sig I Ching, rådspørger den regelmæssigt og i deres liv konkret udmønter den lære, den uundgåeligt giver dem, vil opnå de største rigdomme, livet kan tilbyde: fremgang, forståelse og fred i sjælen.

Forvandlingernes Bog taler ikke til os i abstrakte billeder, men giver konkrete råd om, hvad vi bør gøre lige nu, i denne situation, for at opnå succes og en gunstig skæbne. Der er derfor, bogen er så dynamisk levende i dag, tusindvis af både år og kilometer fra dens hjemsted.

Hvad lærer I Ching os?
I Ching anlægger et klart realistisk syn på verden. Den forleder os ikke til at tro, at det onde - i os selv, i andre, i verden generelt kan udryddes én gang for alle. Den vedkender sig, at vi alle i vores karakter har både positive og negative elementer, og den lærer os at lade os lede af vore højerestående kvaliteter, så vore tanker og handlinger er unddraget mindreværdige påvirkninger. Den lærer os også, hvordan vi skal reagere på negative indflydelser udefra og undgå at lide skade og opretholde vores trivsel.

De kvaliteter, Forvandlingernes Bog råder os til at indarbejde i vores liv, er beskedenhed, forståelse, accept, tilpasningsevne, barmhjertighed, beherskelse, uskyld, udholdenhed, tolerance, diskretion, hengivenhed til indre sandhed, tålmodighed, åbenhed, objektivitet, samvittighedsfuldhed, balance og indre uafhængighed. De kvaliteter, I Ching indstændigt beder os forkaste er frygt, vrede, begær, arrogance, aggressivitet, ængstelse, strenghed, durkdrevenhed, mål-orientering og selvoptagethed. Men alt dette er blot ord. Det er først, når vi begynder at følge I Ching's vejledning, at vi begynder at få en fornemmelse af den sande mening.

Hvormed skal vi møde I Ching?
Forvandlingernes Bog kræver ikke, at vi skal være rige, unge eller smukke for at modtage dens lærdom. Den beder os helt enkelt møde den "på halvvejen". Hermed menes, at vi nærmer os den med et oprigtigt sind, idet vi lægger vor tvivl og mistro omkring det Ukendte til side og er rede til klart at reflektere over vor egen karakter og ændre den, hvor forandring tilrådes. Uanset hvor ydmyg eller desperat din nuværende situation er, vil du - hvis du gør dette - opnå samme gunstige skæbne, som andre seriøse I Ching-elever.

Angående "den Vise"
I den følgende tekst vil der være henvisninger til "den Vise", "det Skabende", "den Højere Magt" osv. For dit eget vedkommende svarer dette måske til "Gud", "Allah", "mit højere selv", "universet" eller et lignende udtryk. Erstat helt enkelt ordet eller udtrykket med dét, der passer bedst for dig.

Hvordan begynder vi?
Læs instruktionerne på næste opslag om, hvordan du rådspørger I Ching. Du kan bede om specifikt råd angående en aktuel situation, eller du kan konsultere den Vise blot for at få almindelig vejledning. Mange I Ching studerende kaster et hexagram tidligt om morgenen for at give dagen en retning. Brug bogen, som du vil. Ingen regler dikterer, hvor lidt eller hvor ofte vi bør konsultere oraklet; blot påmindes vi om, at vi må nærme os det i oprigtighed, hvis vi ønsker at få gavn af det. Hvis du er rede til dette, står du nu på grænsen til et nyt liv.

 

SÅDAN RÅDSPØRGER DU I CHING

NB: Punkterne 1-6 gælder kun for bogversionen - denne WEB-udgave slår og udregner automatisk det korrekte hexagram - og viser kun de nødvendige linier! Alligevel skal du kende grundlaget for at slå et hexagram, for at du kan få det fulde udbytte af I Ching (anmrk. /sa).

1. Tre mønter i dine lukkede hænder rystes og kastes.

2. Krone tælles som tre og plat som to, og værdien af alle tre mønter adderes. Tre krone giver altså summen ni, to krone og én plat giver otte osv.

3. Er tallet ulige, træk da en ubrudt linie. Er det lige, trækkes en linie, der er brudt i midten. Skriv liniens numeriske værdi ved siden af den.

4. Kast mønterne igen for at nå frem til dit hexagrams anden linie. Træk denne linie ovenover, ikke under, den første linie.

5. Gentag denne fremgangsmåde, indtil du har seks linier over hinanden. Husk at gå opadrettet frem fra den første linie, ikke nedad. Dit hexagram kan f.eks. se sådan ud:

6. linie:
5. linie:
4. linie:
3. linie:
2. linie:
1. linie:

--------- 9
---    --- 8
--------- 7
--------- 9
--------- 7
---    --- 6

6. For at finde ud af, hvilket hexagram der er tale om, må du konsultere oversigten på side 9 og l39 (se nederst på denne side - anmrk. /sa), der er anbragt her for at lette tilegnelsen. De nederste tre linier er det nedre trigram, mens de tre øverste udgør det øvre. Det tal, der står i skemaet, hvor de to trigrammer krydser hinanden, angiver det hexagram, du har kastet. I eksemplet her er det nummer 50.

7. Læs teksten for dette hexagram frem til det afsnit, der hedder "FØRSTE LINIE". Herudover skal du kun læse afsnittene for de linier, der har "bevæget sig" i dit hexagram. Bevægbare linier er dem, der bærer værdien 6 eller 9. I eksemplet her er linierne l, 3 og 6 alle bevægelige.

8. Når du har læst teksten for hexagrammet og evt. bevægelige linier, ombytter du nu disse linier med deres modsætninger. I eksemplet her bliver den første linie nu ubrudt, tredie og sjette linie brudt. Slå det nye hexagram op. Her har det nummeret 54.

9. Det andet hexagrams tekst læses for yderligere at belyse instruktionen i det første. Læs ikke teksten for nogen af linierne, blot selve de indledende afsnit.

 

NØGLE TIL HEXAGRAMMERNES IDENTIFICERING

Trigrammer

 

Alle tekster er gengivet fra bogen: "I Ching - forvandlingernes bog" af Brian Brown Walker på dansk ved Kristian Kristiansen, Forlaget SESAM: ISBN 87-7801-413-1. Bogen er udgået fra forlaget men burde kunne lånes gennem biblioteket.

 

 

 


Savner du noget .. ?

Hvis du savner tekster eller værktøjer fra min tidligere hjemmeside eller du har forslag til udvidelser og forbedringer, er du velkommen til at skrive til mig, så det kan blive udbedret [ Skriv her ]