• Steen's Alternative
  • v/ Steen Andersen
  • Tlf.: +45 2679 4222
  • Mail:
 

5 trin ud af jalousi

Af med jalousi - Steen Andersen NUAt erkende og bearbejde din jalousi er den bedst forløsende metode til at slippe din jalousi. Der findes mange måder for dig at gribe dette an på. Jeg har her opstillet en femtrins plan, som du kan anvende i dit arbejde med at komme fri af din jalousi.

Fem trin til at få det bedre

  • Erkend, at du har jalousi
  • Se mønstre og årsager, der gør dig jaloux
  • Lad være med at digte historier
  • Hold dig på egen bane
  • Slip jalousien og bliv fri

Erkend, at du har jalousi

Dette skridt vil jeg satse på, at du allerede har gjort siden du har bevæget dig ind på denne hjemmeside. Erkendelse er, når du tager ansvar for, at du kan gøre noget i dig selv, for at få det bedre. Det betyder ikke, at din følelse er uberettiget eller at din partner har ret til at gøre, som han gør. Det betyder heller ikke, at du skal finde dig i det reelle svigt, som du har oplevet. Erkendelse betyder derimod at du nu er klar til at stå ved dig selv, blive mere fattet i dine grundholdninger, tage ansvar i dit eget liv og at få ryddet de elementer der står i vejen i dig selv, så du kan tage handling på, hvad skal tages handling på. Som en del af forløsningen er også, at du afholder dig fra at sige ”jeg er jaloux” og herefter bruger formuleringen ”jeg har jalousi”. Årsagen er, at det du har, kan du skille dig af med, hvorimod at det du er, kan kræve større anstrengelse for at ændre.

Se mønstre og årsager, der gør dig jaloux

Til at hjælpe dig med at find de årsager der er, til at du reagerer med jalousi, kan du finde hjælp ved at se ind i dig selv. Ved at finde frem til, hvad der sker med dig og i dine følelser, lige op til at du registrerer din jalousi. En måde er at du sætter dig og tænke tilbage på det forløb af hændelser der var og genkalder dig de følelser du havde, op til din jaloux reaktion.

Gentag lige den første linje i foregående afsnit, der hvor der står du reagerer med jalousi. For der er tale om en reaktion. Spørgsmålet er, hvad det er der aktiverer følelsen og efterfølgende, hvordan du kan komme af med den. Måske du også er interesseret i at se, hvornår den er sat i dit liv, det kan vente og er ikke en forudsætning for at komme videre.

Hvis ikke det hjælper dig at tænke tilbage på hændelsen, så forsøg med at skrive et brev til dig selv, hvor du laver den samme øvelse med at finde de følelser der var, op til din jaloux reaktion. Lav en lille liste, når du er færdig med brevet. En liste du stiller op, ud fra det du har skrevet i dit brev og som fortæller, de vigtigste punkter i, hvad du følte og oplevede:

  • Jeg blev stødt
  • Han svigtede mig (er du sikker … ?)
  • Jeg fik koldsved (af hvad … ?)
  • Han skulle tænke sig om (er du sikker på, at han ikke gjorde det … ?)
  • Jeg følte mig omtåget, lige før jeg skulle besvime
  • Han var ude på at såre mig (var han … ?)
  • Det føltes som at få en kniv i ryggen
  • …. vær ærlig overfor dig selv

For hvert af punkterne, tag da en dyb vejrtrækning og spørg dig selv: ”Er denne reaktion berettiget?”. Sid roligt og lad svaret komme. Spørg dig selv: ”Hvor har jeg tidligere i mit liv oplevet den samme følelse? ”, ”Er denne følelse ny for mig eller er det fordi den bliver aktiveret igen?”, ”Er min reaktion retfærdig overfor min partner?”. Streg de punkter ud, du ikke finder retfærdige og dem du ikke finder berettigede overfor hverken dig selv eller din partner. Du kommer til at bruge listen om lidt.

Lad være med at digte historier

Kig nu igen på hændelsens forløb. Se kun på, hvad du ved som fakta. Lad være med at se på, hvad du tror og heller ikke på, hvad du antager eller gisner om. Du skal kun have fokus på de kendsgerninger i forløbet, som du i praksis kan bevise.

Hvor godt stemmer denne version overens med din liste? Hvad er det, du har digtet for at fremkalde din jaloux reaktion? Den del af historien, som er fakta, er den del du kan konfrontere din partner med. Den del, der ikke er fakta, det er den der stammer fra mønstre i dig selv. Mønstrene i dig selv har vel ikke noget med din partner at gøre?

Brug din konklusion til at se på, hvor du selv digter videre på en historie og hvor du har vished for, at der er sandhed i den. Vær opmærksom i dig selv, så du ikke uden grund får givet din partner en egenskab, han ikke har og som måske er din egen. Brug kun fakta til at vurdere din partner.

Hold dig på egen bane

Når du skal tage en snak med din partner så vær forberedt. Vær også opmærksom på, at din partner ikke er forberedt, hvis ikke du har varslet ham. Tænk, hvis ikke der er hold i dine konklusioner og at det hele bunder i en fejltolkning eller en misforståelse. Ville det være fatalt for jeres forhold, hvis det var tilfældet? Brug derfor kun fakta fra dine foregående punkter, når du skal referere forløbet.

Hvis du ønsker at få klarhed over, hvad der er sket og hvordan I som par kan komme videre, kan det være rigtig smart ikke at komme med beskyldninger mod ham. Sørg derfor for, når du fortæller om de punkter fra din liste, som du ikke kan finde anden forklaring på, at det er sådan du oplever det. Brug formuleringer som ”det gør mig ked af det, når du … ” og ”Jeg havde det som at få en kniv i ryggen.”. Lad være med at sige ”du gjorde mig ked af det” eller ”du stak en kniv i ryggen på mig”. Det tjener hverken dig eller din partner, at du gør det på denne måde.

Slip jalousien og bliv fri

Du er nu igennem din egen refleksion over, hvad der er sket. Du har også erkendt, at der er både fakta og opdigtede elementer i forløbet. Samtalen med din partner er også overstået og du skal nu gøre op, hvordan du kommer videre i livet. Uanset om du er sammen med din partner eller om du har valgt at jeres veje skal skilles. Det bedste du nu kan gøre, er at anerkende dig selv for det arbejde du har lagt i forløsningen. Også selvom du måske ikke lige nu synes om resultatet. Uanset hvad, så har du stået op for dig selv og er det ikke det vigtigste du kan køre? Kæmpe for dig selv. Ikke lade dig svigte af dig selv. For det ville være resultatet, hvis ikke du havde handlet. Så havde du lagt et frø mere i den potte, der rummer dine egne svigt overfor dig selv.

I fremtiden, så stil dig selv to spørgsmål, hvis du er i tvivl: ”Hvem svigter jeg ved ikke at handle?” og ”Hvem svigter jeg ved at handle”. Overvej så, om ikke svarene vil være ”Mig selv” og ”Ingen”.

God vind i din proces :-)


 

5 Redskaber mod jalousi - E-bog

Af Mette Glargaard

5-ReskaberModJalousiEr du jaloux eller lever du sammen med et menneske, der er jaloux? Det er stressende for jer begge og handler ofte om lavt selvværd. Der er i denne lille ebog en hel del praktisk hands-on tips til at slippe jalousi, både i sig selv og i forholdet. Der er også information om utroskab og råd til den der er utro og endelig er der et stykke om hvordan man kommer over utroskab. E-hæftet behandler også 6 myter om utroskab, så tanker omkring utroskab kan blive mere realistiske. Indholdsfortegnelse: 1. redskab – Indrøm, at du har et problem med jalousi 2. redskab - Arbejd med dit selvværd 3. redskab - Bliv I nuet 4. redskab - Lad være med at spionere 5. redskab - Lav forventningsafklaring i forholdet, hvis du er den anden part Der kan være forskellige årsager til utroskab: Utroskab i påvirket tilstand. Myter om utroskab. Sådan kommer du over utroskab.

Leverandør   Prisniveau *  
Logo: Saxo.com
 E-shop 35,- Gå til Saxo.com

* Pris er hentet fra leverandørens hjemmeside per oktober 2013

 

Savner du noget .. ?

Hvis du savner tekster eller værktøjer fra min tidligere hjemmeside eller du har forslag til udvidelser og forbedringer, er du velkommen til at skrive til mig, så det kan blive udbedret [ Skriv her ]

 

 
Besøg Din Intelligente Krop