Tilmeld dig Steenses.dk på Facebook  Følg Steenses.dk på Twitter  Opdateringer fra Steenses.dk på RSS

  • Steen's Alternative
  • v/ Steen Andersen
  • Tlf.: +45 2679 4222
  • Mail:
 

Hele steenses.dk er ændret til SSL, der er sikker forbindelse. Det betyder, at der på alle sider, skal være en lukket hængelås ved adresselinjen. Oplever du at dette ikke virker, så kontakt mig venligst.

Slip af med jalousi

Jalousi er en følelse, der kommer til udtryk som negative tanker og en overbevist forventning om, at der kan ske et tab i forhold til en anden person eller en persongruppe. Det kan være et forhold, et venskab, i kærlighed eller andre former for tilknytning mellem mennesker at jalousien viser sig. Blandt mennesker kan jalousi også ses hos spædbørn, fra de er ca. et halvt år gamle. Der er delte meninger om, hvorvidt jalousi er styret af den kultur, personen tilhører eller om jalousi er alment menneskeligt.

 

 

Første skridt: se selv din jalousi

For at komme af med din jalousi, er det vigtigt at du indrømmer overfor dig selv, at du er jaloux. Det er vigtigt, at du ved, hvordan du reagerer, når du er jaloux. Hvordan viser jalousien sig, hvis din kæreste eller din veninde eller ven går i byen uden dig? Bliver du irritabel, når du er jaloux, eller bliver du mistroisk overfor hvad der kan ske, bliver du besidderisk og vil være i nærheden for at kontrollere, hvad der sker? Så kan det godt være, at du er jaloux.

Andet skridt: find ud af hvorfor du er jaloux

Din fortid kan ligge til grund for din jalousi. Kan din jalousi være sat igang, hvis du tidligere har oplevet at blive svigtet, ved at din kæreste var utro? Har du selv været utro og kan du være jaloux fordi du nu tror, at din kæreste også er det? Hvis dit selvværd er lavt og du føler dig underlegen, kan det også føre til jalousi. Føler du dig jalous og at noget går fra dig, når din veninde eller ven er sammen med andre eller bare har det mere sjovt end når de er sammen med dig? Gælder din jalousi kun en enkelt anden person eller er det en generel følelse hos dig, som gælder flere mennesker eller måske alle, du har tæt kontakt med?

Tredje skridt: bearbejd din jalousi


Af med jalousi - Steen Andersen NUTal med en du kan være fortrolig med om de tanker og følelser du har i din jalousi. Det kan være en nær ven eller eller veninde eller det kan være en terapeut. Det skal være en, som er klar til at lytte på, hvad du jalousien gør ved dig. Ikke nødvendigvis en der ved noget om jalousi, kommer med kommentarer eller vil give sin egen holdnig til kende. Det vigtige i dette skridt er, at du selv for sat ord på, hvad det er der sker for dig i din jalousi. Ved at tale om jalousien, kommer din bevidsthed til nye konklusioner, som du kan arbejde videre med. Typisk vil det give dig lindring og nye indsigter om dig selv og din jalousi.For at få styr på, hvilke følelser der ligger i din jalousi kan du skrive om jalousien. Skriv alt ned om din jalousi uden at tænke på, hvad du skriver eller hvorfor. Det er ikke noget, du skal vise til andre. Du kan derfor være hudløs ærlig overfor det du skriver om jalousien, da du heller ikke har brug for at holde noget hemmeligt. Hvis du alligevel synes, du vil holde jalousien hemmeligt, kan det vær en fordel, hvis du kigger på, hvad det er du dybest set frygter i denne hemmelighed. Måske den er medvirkende årsag til din jalousi? Læs derefter din tekst igennem og spørg dig selv, om alle disse følelser der er i din jaloui er berettigede eller om de dybest set er ubegrundede? Gør op med dig selv, hvor din ærlige grænse går og overvej, hvordan du kan give slip på din jalousi. Sådan at du får et mere afslappet forhold til den anden og sådan at du selv kan slappe mere af - og uden jalousi. Sæt dine egne ærlige grænser og stå op for dem.

Til at styrke dit selvværd kan du arbejde med at vide, at du er som du er, fordi du har levet det liv du har levet. Dette er ikke en fastlåst tilstand men en tilstand du kan ændre, efterhånden du bliver bevidst om, hvad du gerne vil. Hæng dig ikke i din fortid og lad ikke fortiden belaste dig, Ingen situation i livet er mere fastlåst end at du kan arbejde dig væk fra den og ind i bedre forhold. Udfordringen for dig vil være, at have tillid nok til livet og til dig selv, så du også tør tage dine skridt for at komme videre. Uanset hvor uretfærdig en oplevelse du har haft - også i forhold til din jalousi.

Fjerde skridt: undgå selvynk, hæv dig op over din jalousi

Da du nu kender dine tanker og følelser fra dine skriverier, så vær bevidst om, hvornår din jalousi træder frem og i hvilke situationer. Hvad er det du dybest set frygter mest ved jalousien? Gør op med denne frygt og gør noget for dig selv, så du ikke falder i negative tanker og tilbage i jalousi i disse situationer. Fortæl dig selv positive historier eller foretag dig noget, som kan aflede din opmærksomhed fra din jalousi. Gå selv i byen, tag ud med en ven eller en veninde, foretag dig noget aktivt, hvor du kan aflede dine tanker fra jalousien. Lad være med at tage sorgerne på forskud.

Femte skridt: giv slip og lad jalousien gå

Du er nu kommet så langt, at du ved, din jalousi kan stamme fra dybe bekymringer i dig selv eller måske en frygt for at miste eller at blive såret. Med denne viden kan du arbejde med at give slip på din jalousi, så du ikke bliver omklamrende. I samme omfang, som du gerne vil have lov til at være dig selv, har din partner også både brug for og ret til, at være sig selv. Giv slip på alle tanker og følelser der virker kontrollerende på dette - både på dig selv og på din partner.

Det gode spørgsmål du kan arbejde med for dig selv er: Hvad vil du have i stedet for din jalousi?

Ønsker du at få større kendksab til, hvad jalousien er, hvad den gør og hvordan du kan behandle den, kan du finde langt mere uddybende oplysninger på hjemmesiden Alt om jalousi.
  

 

 

 


Savner du noget .. ?

Hvis du savner tekster eller værktøjer fra min tidligere hjemmeside eller du har forslag til udvidelser og forbedringer, er du velkommen til at skrive til mig, så det kan blive udbedret [ Skriv her ]

 

 
Besøg Din Intelligente Krop