Tilmeld dig Steenses.dk på Facebook  Følg Steenses.dk på Twitter  Opdateringer fra Steenses.dk på RSS

  • Steen's Alternative
  • v/ Steen Andersen
  • Tlf.: +45 2679 4222
  • Mail:
 

Hele steenses.dk er ændret til SSL, der er sikker forbindelse. Det betyder, at der på alle sider, skal være en lukket hængelås ved adresselinjen. Oplever du at dette ikke virker, så kontakt mig venligst.

Slip af med overvægt

Undersøgelser viser at over halvdelen af den danske befolkning i dag kan betegnes som overvægtige. Ud over at være tegn på overflod er der også forskellige risici forbundet med at være overvægtig. Følgesygdomme er vi alle bekendt med og det er måske nu, du skal gøre op med dig selv, om du er i den overvægtige kategori og om du vil ændre på dette.

 

 

Definition af overvægt

Overvægt, undervægt og normalvægt defineres efter det såkaldte Body Mass Index (BMI). BMI udtrykkes som kropsvægten i kilo delt med kvadratet af højden målt i meter. WHO opdeler vægtgrupper efter BMI på denne måde: 

  • Undervægt: mindre en 18,5, 
  • Normalvægt: fra 18,5 til 25, 
  • Moderat overvægt: fra 25 til 30, 
  • Svær overvægt og fedme: større end 30. 

For en person på 175 cm i højden og en vægt på 90 kg bliver BMI = 90 / (1,75 x 1,75) = 29,4 = moderat, grænsende til svær, overvægt.

Årsager til overvægt


Den hyppigste årsager til at du kan blive overvægtig er, at du spiser mere end du forbrænder ved at bevæge dig. Årsagerne til at du spiser for meget kan være mange:

  • Afhængigheder
  • Psykiske problemer
  • Arvelighed
  • Fysiske ubalancer
  • Medicinering
  • Indtag af alkohol
  • Rygestop
  • Uregelmæssig kostrytme
  • For lidt, forkert eller uregelmæssig søvn
  • Forkert sammensat kost
  • Andre årsager ....

Det betyder altså dybest set, at hvis du vil af med din overvægt, så er det et spørgsmål om at finde ud af, hvorfor du enten spiser for meget eller hvorfor du bevæger dig for lidt.

Sådan slipper du overvægt


Løsningerne på at komme af med overvægt kan være ligeså varierede, som der er mennesker der arbejder på at komme af med deres overvægt. Generelt kan det konstateres, at hvor der er en vilje, er der også en vej. Som nævnt ovenfor er det et spørgsmål om at skabe balance mellem kostindtag og forbrænding. Kort sagt kan du arbejde med disse muligheder:

  • Spise mindre
  • Anvende fedtforbrændere
  • Have større aktivitetsniveau / motionere
  • Finde psykisk balance

Grundliggende altså:

  • At skabe psykisk ro og få struktur på din dagsrytme

At spise mindre for at komme af med overvægt kan være sin sag for viljen og her kan mentale redskaber som visualisering, mindfullnes og generel balance i livet være en stor hjælp. Disse metoder kan med fordel støttes af et højere aktivitetsniveau og gerne med motion.

Fedtforbrændere påvirker kroppens stofskifte og anvendelse af disse er længerevarende, vedvarende eller livslang, hvis ikke brugen samtidig suppleres med andre metoder til nedsættelse af overvægt, hvor der er en blivende virkning.

Et større aktivitetsniveau vil samtidig give bedre kondition og som udgangspunkt også et bedre velvære. Musklerne er med til at regulere stofskiftet og indgår i både fedtstofskiftet, kulhydratstofskiftet og proteinstofskiftet. Forudsat at du ikke samtidig øger dit kostindtag skal det højere aktivitetsniveau kunne give dig et nedslag i din overvægt. Dit øgede aktivitetsniveau skal også holdes ved lige, hvis ikke du samtidig arbejder med at komme til at spise mindre. Bedst af alt: Din motion behøver ikke koste dig noget. En god gåtur, løbetur eller cykeltur kan gøre underværker. Men det duer altså ikke bare at tage bilen....

Psykiske ubalancer kan medføre både trøstespisning, uregelmæssig søvn, rygning, misbrug eller overforbrug af alkohol, forkert sammensat eller usund kost, afhængigheder og mange andre forhold. For at rette op på ubalancer i psyken kan samtaleterapi, mental træning og øget aktitivtetsniveau være særdeles gavnlig.

Du kan hjælpe dig selv ved at følge denne enkle plan:

  • Drik tilstrækkeligt vand hver dag
    1 liter per 30 kg kropsvægt hver dag skyller giftstoffer ud og kan optages og indtages med ca. 1,25 dl per kvarter
      
  • Tag 10 dybe vejrtrækninger 3 gange dagligt
    De aktiverer dit lymfesystem og udskiller giftstoffer

  • Spis dit morgenmåltid umiddelbart efter, du er stået op
    Det virker bedst ca. en halvt time efter du er stået op og det aktiverer dit stofskfifte
     
  • Spis mellemmåltider ca hver anden time
    Spis små og lette måltider, lad være med at småspise hele tiden
     

Det tager kroppen tre dage at vende sig til den nye plan, så slå viljen til og vanen fra.

 

 

 


Savner du noget .. ?

Hvis du savner tekster eller værktøjer fra min tidligere hjemmeside eller du har forslag til udvidelser og forbedringer, er du velkommen til at skrive til mig, så det kan blive udbedret [ Skriv her ]

 

 
Besøg Din Intelligente Krop