Tilmeld dig Steenses.dk på Facebook  Følg Steenses.dk på Twitter  Opdateringer fra Steenses.dk på RSS

  • Steen's Alternative
  • v/ Steen Andersen
  • Tlf.: +45 2679 4222
  • Mail:
 

Hele steenses.dk er ændret til SSL, der er sikker forbindelse. Det betyder, at der på alle sider, skal være en lukket hængelås ved adresselinjen. Oplever du at dette ikke virker, så kontakt mig venligst.

Behandling af jalousi

Der er nogle fælles træk ved terapeutisk behandling af jalousi, som også gælder ved andre former for terapi:

  • Du skal være klar til at modtage behandling
  • Du skal have tillid til og være tryg ved terapeuten
  • Du skal vide eller finde ud af, hvad du gerne vil have i stedet for din jalousi - dette kan terapeuten hjælpe med

 

 

Samtale og coaching

Coaching. Slip af med jalousiUanset hvilken form for behandling af jalousien du vælger, vil samtale være en del af forløbet. Det vil være med til at afklare, hvor du står lige nu i forhold til din jalousi og hvad du ønsker at opnå. Samtalen er også med til at holde din behandling af jalousien på det spor, som du aftaler med terapeuten. I praksis vil du kunne behandle din jalousi og få det bedre ved at tale med en god ven om de tanker og følelser der er i din jalousi. Det er et spørgsmål om, at der er en anden person, som vil lægge øre til. Vel at mærke uden fordom og uden at komme med egne kommentarer eller vurderinger. Bare lægge øre til, hvad du vil fortælle om din jalousi, være engageret i din snak og sige Ok en gang imellem. Samtale og coaching er bedst egnet til behandling af jalousi der ikke skyldes alvorlige svigt i din barndom.

 

Kognitiv terapi

BOG: Kognitiv terapi i en nøddeskal

Den kognitive terapi tager udgangspunkt i din nuværende situation, hvor du ser på, hvad det er for adfærd og mekanismer der aktiverer din jalousi. Herfra får du hjælp til værktøjer, der hjælper dig til i fremtiden at komme væk fra din jalousi og ind på en anden adfærd. I lighed med andre former for terapi, bør du på forhånd have aftalt med din terapeut, hvad du gerne vil sætte i stedet for din jalousi, så der er klarhed over, hvor du vil hen når du får behandlet din jalousi. Med kognitiv terapi arbejder du kun med din nutid og fremtid. Du kommer derfor ikke i kontakt med eventuelle smertefulde oplevelser fra din barndom eller ungdom under behandlingen af jalousien.

Nogle terapeutiske retninger anerkender og andre underkender, hvis der alene anvendes kognitiv terapi. Argumentet for også at bearbejde fortiden er, at så længe fortiden ikke er forløst, vil den kunne springe frem som trold af en æske, når det er mest ubelejligt. Ønsker du kun at se fremad, vil den kognitive tilgang være vejen, i forhold til behandling af din jalousi. Det kan være en fordel, hvis du giver besked til terapeuten om dette, inden du starter på at bearbejde din jalousi.

Hypnose og hypnoterapi

Lær selvhypnoseMed hypnose og hypnoterapi er det muligt at sænke eller passivisere sindets kritiske sans, så det bliver mere modtagelig for ændringer. Du bliver bragt i en afslappet tilstand, hvor sindet ikke har de samme behov for at have barriere oppe og herefter giver terapeuten dig nye mønstre og overbevisninger, som dit sind kan arbejde ud fra. I forhold til behandling af jalousi, kan hypnose bruges til at nedtone betydningen af den jaloux reaktion og til at sætte mere fokus på, hvad der skal erstatte den jaloux følelse. Du skal derfor, sammen med din hypnotisør have aftalt, hvad du gerne vil have i stedet for din jaloux reaktion. Det kan være en følelse af, at du er i balance eller kærlighed til livet eller noget helt tredje. Hvis ikke du på forhånd har lavet en afklaring af, hvad du vil sætte i stedet for din jalousi, vil behandlingen af jalousien kunne få karakter af manipulation. Hjælp til selvhjælp er mulig med selvhypnose selvom det kan anbefales at opsøge en erfaren hypnoterapeut.

 

Tankefeltterapi TFT/EFT

TFT/EFT med Lars MygindTankefeltterapi er TFT/EFT en skånsom behandlingsform, der påvirker kroppens energier. TFT/EFT udspringer af østens visdom omkring kroppens indre forbindelse mellem tanker, følelser og krop. Med TFT/EFT kan opnås en smertefri og hurtig lindring med høj grad af succes ved behandling af jalousi. Det teoretiske grundlag bag TFT/EFT er, at alle traumer  samt stressende og ubehagelige oplevelser vi gennemlever, vil sætte sig i vores tankeenergi som en forstyrrelse, der kan påvirke både følelser og krop. Denne forstyrrelse vil kunne genaktives, når en tilsvarende oplevelse opstår. Med TFT/EFT fjernes den forstyrrende del af oplevelsen mens hukommelsen stadig vil kunne finde tilbage til mindet. Mindet vil dog ikke indeholde følelser, der kan genaktiveres, når det først er fjernet med TFT/EFT. Behandlingen foregår med lette tap, hvor terapeuten let banker på relevante energipunkter for at skabe lindring. TFT/EFT er velegnet som hjælp til selvhjælp, hvis du selv vil behandle din jalousi, det anbefales dog at konsultere en kyndig terapeut.

Tidslinjeterapi

Med tidslinjeterapi ser du på dit liv fra et højere perspektiv. Du får hjælp til at hæve dig op over din livslinje og se både tilbage i livet og fremad mod dine muligheder for at finde fikspunkter, der står i forhold til din jalousi. Det kan være en overraskende oplevelse at se dig selv på denne måde.  En mulighed er, at du på denne måde kan se på din fortid på en måde, hvor du ikke i dine følelser er forbundet med de enkelte livsoplevelser. Det giver dig bedre mulighed for at håndtere årsagen i behandlingen af jalousien, da du på denne måde bedre vil kunne vurdere denne udefra. Ved at forlige dig med fortiden, se den med andre briller og få fjernet de belastende følelser, der er bundet i den kan du frigøre dig fra den og dermed nemmere komme over i en anden adfærd, der er bedre for dig. Tidslinjeterapi kan anvendes til behandling af jalousi der er grundlagt efter svigt i din barndom og på jalousi, der er opstået senere i livet.

Andre former for terapi

Der findes med sikkerhed mange former for tilbud med behandling af jalousi. Disse findes også som online kurser. Du finder tilbud både indenfor individuel terapi og parterapi. De ovenfor nævnte tilhører gruppen af psykoterapeutiske værktøjer. Disse kan anvendes til behandling af jalousi, der har sin årsag i svigt fra din barndom og de kan anvendes i behandling af jalousi, der er opstået senere i livet. Hvis der er tale om behandling af jalousi, hvor jalousien er en følge af, at du har en forstyrrelse i din personlighed, kan psykiatrisk behandling komme på tale. Er dette tilfældet, har du brug for at konsultere din læge i forhold til behandling af din jalousi.

 

 

 


Savner du noget .. ?

Hvis du savner tekster eller værktøjer fra min tidligere hjemmeside eller du har forslag til udvidelser og forbedringer, er du velkommen til at skrive til mig, så det kan blive udbedret [ Skriv her ]

 

 
Besøg Din Intelligente Krop