Tilmeld dig Steenses.dk på Facebook  Følg Steenses.dk på Twitter  Opdateringer fra Steenses.dk på RSS

  • Steen's Alternative
  • v/ Steen Andersen
  • Tlf.: +45 2679 4222
  • Mail:
 

Hele steenses.dk er ændret til SSL, der er sikker forbindelse. Det betyder, at der på alle sider, skal være en lukket hængelås ved adresselinjen. Oplever du at dette ikke virker, så kontakt mig venligst.

Børn og jalousi

Af med jalousi - Steen Andersen NUJalousi handler om kærlighed. Misundelse handler om fysiske ting. Det kan være rart at kende denne forskel, når du vil vurderer på, om dit barn er jaloux. Med kærlighed følger også en eller anden grad af nærhed, nærvær og opmærksomhed. Når du har et jaloux barn vil det derfor ofte – eller måske altid – være et udtryk for, at barnet føler sig svigtet på et eller flere af disse områder.

Barnets symptomer ved jalousi

Det jaloux barn kan vise sine frustrationer på mange måder, der med meget stor sandsynlig ikkae i din voksne verden vil have ret meget med jalousi at gøre:

  • Større aggressivitet
  • Mere pylret eller kontaktsøgende
  • Irritabilitet overfor forældre
  • Kortere lunte end normalt
  • Svingende humør

Og det er ikke fordi barnet egentlig er jaloux under de nye forhold. Det er fordi barnet i sit indre frygter at miste den tilknytning det allerede har til det eksisterende. Barnet frygter at blive svigtet, at kærligheden og nærheden til det forsvinder. En frygt for svigt, som barnet ikke nødvendigvis selv kan sætte ord på.

Svigt der kan føre til jalousi

Oplevelse af svigt på kærlighed kan ske på mange måder: Forældre bliver skilt, barnet får mindre søskende, mor får en ny kæreste, der flytter en ny far med egne børn ind i boligen, en forælder dør. Du kan sikkert selv sætte andre forhold på, hvor der kan blive tale om svigt på kærlighed.

De nævnte eksempler vil alle kunne give barnet en oplevelse af et øjeblikkeligt og akut tab. Set med barnets øjne vil det miste mindst halvdelen af den opmærksom hed og nærhed, som det havde tidligere. Afhængig af barnets alder sker dette uden at barnet nødvendigvis kan eller vil sætte ord på. Afhængig af, hvordan du takler situationen vil barnet enten føle sig mødt eller det vil føle sig afvist. En afvisning vil uden for al tvivl sætte sig på en eller anden måde i barnet.

Den bedste måde du kan håndtere situationen fornuftigt på, er at anerkende barnet i dets følelser. Lad vær med at afvise, når barnet oplever at være svigtet. Du ved ikke, hvad dit barn oplever indeni og når det føler sig sat til side, og du afviser at dette er tilfældet, vil det kun gøre ondt værre.

For at få det bedste ud af situationen er det mest optimale at anerkende barnet for sine følelser. Tag en snak med det og giv det ret i, at det er okay for barnet, at have den oplevelse, som barnet nu engang har. Nogle gange ved barnet ikke hvordan det skal give udtryk for sine følelser, da det ikke kan sætte ord på. Det har måske ikke et ordforråd og en forståelse, der er dækkende. Barnet bør derfor anerkendes for sine følelser og at det er okay at være frustreret, ked af det eller føle at det ikke får opmærksomhed nok.

Giv dit barn, hvad det har brug for

Sørg også for at give dit barn, hvad det har brug for, i stedet for at give det, hvad du synes er retfærdigt. Ligelig fordeling er ikke altid den bedste fordeling. Blandt det, som dit barn har brug for, er også at være forberedt. På den fede måde. Hvordan det sker, afhænger rigtig meget af den aktuelle situation men oplysning og en blød overgang fra den ene tilstand og til den næste kan være en rigtig god model.

Dette gælder både, når den lille nye baby er undervejs og bliver født, når den nye kæreste skal på besøg første gang, når familier flytter sammen og ved alle andre forhold, hvor barnet vil kunne opleve akut svigt, hvis ikke der bliver tænkt en glidende overgang ind, der er passende for barnet.

Genstridig adfærd og ulykker kan være en af de måder, barnet søger at finde kontakt med dig på. Ikke fordi det vil være i oprør, derimod er årsagen, at det er bedre at få din opmærksomhed på en negativ måde end slet ikke at få den. Husk, at det mest berigende du kan give dit barn, er kærlighed og nærhed. De fysiske rammer er ikke af nær så stor betydning.

Det betyder også, at det for barnet ikke er at spørgsmål om at få materieller goder, gaver og andre fysiske ting. Dit barns største ønske er at være sammen med dig.


 

Det roterende barnekammer

af Bent Haller

Det roterende barnekammer

En samling ultrakorte kortprosatekster, der stiller skarpt på børns liv, tanker og følelser og går tæt på relationer mellem børn og voksne og barn og barn imellem. Samlingens fortællinger kan læses som nedslag i barnelivets psykiske rum og stiller udfordrende spørgsmål om identitet, dilemmaer og etiske problemstillinger. Her fortælles skånselsløst, morsomt og tankevækkende om vrede, hævn, mobning, jalousi, samhørighed, om erkendelser og mystiske oplevelser. Flere fortællinger supplerer og nuancerer hinanden, idet sider af samme problemstilling fremstilles fra forskellige synsvinkler. For store børn fra cirka 10 år og opefter. Velegnet til både oplæsning og litteraturundervisning på folkeskoleniveau.

Leverandør   Prisniveau *  
Logo: Gucca
 E-shop 189,- DirekteLink
Logo: CDON
 E-shop 209,- DirekteLink

* Pris er hentet fra leverandørens hjemmeside per oktober 2013

 

 

 


Savner du noget .. ?

Hvis du savner tekster eller værktøjer fra min tidligere hjemmeside eller du har forslag til udvidelser og forbedringer, er du velkommen til at skrive til mig, så det kan blive udbedret [ Skriv her ]

 

 
Besøg Din Intelligente Krop