Til forsiden Kontakt os Sitemap Udskriv

  • Steen's Alternative
  • v/ Steen Andersen
  • Tlf.: +45 2679 4222
  • Mail:
 

TEMA: Når stolthed står for fald - en refleksion

Nyhedsmail udsendt den: 21-12-2014 kl. 18:01:42

 

  • Tema: Når stolthed står for fald - en refleksion
  • Steen Andersen

  

 

Garfield - Smile   

TEMA: Når stolthed står for fald - en refleksion

Egentlig var denne mail tiltænkt en julehilsen - og ikke så meget mere. Jeg gjorde op, at den måske også kunne udvides med lidt ekstra. Så her får I en lille refleksion, fra den virkelige Steen verden. Det faktiske hændelsesforløb er uinteressant, det er konklusionen der er det vigtige:

Jeg har gennem mange år arbejdet med troværdigheden i clairvoyance i forhold til indføling med min egen intuition. Årsagen er, at jeg i slutningen af 90'erne var i en proces, hvor jeg fra flere clairvoyante havde det indtryk, at jeg var på vej ind i en bestemt livsbane. Denne livsbane var også mit ønske på daværende tidspunkt men det kom ikke til at ske. I dag er jeg glad for, at det ikke lykkedes, da den vej der nu åbner sig er langt mere givtig, end den på nogen realistisk måde kunne være blevet, hvis jeg var kommet ind på den vej, jeg dengang ønskede.

I den mellemliggende periode, har jeg samlet erfaring, eksperimenteret med min intuition og tilegnet mig nyttig viden om mig selv og mine muligheder. Muligheder, som jeg oplever vi alle besidder og som kan støtte og hjælpe os i hver vores proces, når vi er bevidst om dem og bruger dem på rette vis.

Den største erkendelse for mig er, at jeg har indset, hvor meget min stolthed har indvirket på, hvad jeg har taget af beslutninger. En stolthed, der ikke ville indrømme, at tage fejl. En stolthed, der altid ville fremstå at være ufejlbarlig og have sin vilje. Dette uanset hvad min intuition og mit hjerte har haft af indvendinger. En stolthed, der stammer fra mit EGO og som er præget ind i mig, fra jeg var barn og som er næret gennem min opvækst og min udvikling. Ikke som en bevidst indoktrinering fra mine forældre eller andre forbilleder men som den oplevelse jeg havde af, hvordan jeg kunne fremstå som et selvstændigt individ i denne verden.

Min stolthed ligger på et meget mere blødt sted i dag og er ikke længere modstander af, at lave fejl. Jeg har fået det dresseret til at opleve verden som en læreproces. Et sted, hvor jeg kan eksperimentere og gøre mig selv bedre. Og det kan jeg kun gøre, ved også at finde ud af, hvad der ikke virker. Det er derfor ikke længere tale om, at lave fejl, der er tale om, at finde ud af, hvad der ikke virker.

Under hele processen har jeg løbende haft kontakt til og fået vejledning af clairvoyante, særligt da jeg selv tog uddannelse som clairvoyant, og samtidig også arbejdet med min intuition.

Jeg har gennem processen drejet forskellige scenarier i mit hoved og konklusionen af dette er, at

  • Ja, du kan få stukket en lodret løgn fra en clairvoyant.
    - hvis ikke du selv magter at dreje dit liv derhen, hvor det har brug for at blive drejet
  • Ja, stoltheden i dit EGO kan forblænde dig til op over begge ører
    - og her er din skelneevne vigtig, så du lærer at lytte til din intuition
  • Ja, din intuition taler altid sandt
    - hvis du har den fornødne tillid og følger dit hjerte og
    - ikke tvivler på intuitionen ved efterfølgende at falde tilbage og stole på ovenstående to punkter
  • Ja, når du følger dit ærlige og åbne hjerte,
    - så skaber du konstruktive læreprocesser

Blandt de værktøjer, jeg har fundet mest effektive er EFT / Tankefeltterapi, der er en meget skånsom og samtidig meget effektiv metode til at lave mental rengøring med. Du kan finde en selvhjælpsguide til EFT / Tankefeltterapi på meridiantapper.dk. Jeg har også haft stor glæde af at arbejde med Byron Katie: The Work, hvor mine værste sider blev trukket op (se links under download på siden).

Hvad har jeg så opnået? Jo, ved at dæmpe min stolthed og følge mit hjerte, være åben for nye tiltage, nye input og andre måder at arbejde på, har jeg fået skabt den mest fantastiske proces, jeg kunne drømme om. Faktisk overstiger den langt, hvad jeg havde forventet. Jeg må løbende tilpasse stoltheden i mit EGO og dæmpe den, når den popper op. Herunder også, at jeg ikke udtænker løsninger, der strider mod andres frie vilje. Jeg må også løbende sikre mig, at jeg læner mig op af mit liv i tillid til, at livet bedre ved, hvad jeg har brug for end min stolthed gør.

Julen er hjerternes fest og ved at lade din stolthed ligge og åbne dig for dine medmennesker, bære over med dem og se dem som dine ligeværdige, af hvem du også kan lære, så styrker du din egen intuition og lærer bedre at skelne mellem dit EGO og dit sande hjerte.

Når du så når til dit nytårsforsæt, så sørg for, at du virkelig mener, hvad du sætter i gang. Sørg for, at du får ryddet op i alle dine fordomme mod dit projekt og sørg for, at du følger din egen vej og ikke lader dig mislede af andres velmente vildledninger.

Med dette ønskes I alle med jeres familier en glædelig jul.

  

 


 
Fremtidige mails kan indeholde tilbud om køb af forskellig karakter.
Ønsker du ikke at modtage disse nyhedsmail, kan du klikke på denne link, for at afmelde dig fra mailinglisten eller du kan svare på denne mail med oplysning om, at du gerne vil fjernes fra mailinglisten. Venligst i dette tilfælde: angiv den korrekte mailadresse, du står registreret med. På forhånd tak for din tålmodighed.



      
Steen Andersen 

Steen Andersen

Siden 2012 har jeg gennemført en terapeutisk grunduddannelse og kan nu kalde mig Integrativ Coach og Terapeut. Jeg har også taget en uddannelse som TFT/EFT tankefelt terapeut og jeg arbejder dagligt med begge disse samt med andre relevante teknikker som bevidstgørelse, regression og progression.

Jeg deltager løbende i kurser, workshops og seminarer omkring personlig udvikling, så jeg på den måde holder mig i gang, afvikler de dele, jeg gerne vil af med og styrker de sider af mig, jeg gerne vil se mere af. 

Ud over denne hjemmeside - steenses.dk - har jeg også hjemmesiderne steenandersen.nu, tefu.dk, meridiantapper.dk samt et par mindre sider, der ikke har relevans i denne mail.

   

 

Savner du noget .. ?

Hvis du savner tekster eller værktøjer fra min tidligere hjemmeside eller du har forslag til udvidelser og forbedringer, er du velkommen til at skrive til mig, så det kan blive udbedret [ Skriv her ]

 

 
Besøg Din Intelligente Krop