Tilmeld dig Steenses.dk på Facebook  Følg Steenses.dk på Twitter  Opdateringer fra Steenses.dk på RSS

  • Steen's Alternative
  • v/ Steen Andersen
  • Tlf.: +45 2679 4222
  • Mail:
 

Hele steenses.dk er ændret til SSL, der er sikker forbindelse. Det betyder, at der på alle sider, skal være en lukket hængelås ved adresselinjen. Oplever du at dette ikke virker, så kontakt mig venligst.

Sund jalousi

Af med jalousi - Steen Andersen NUNogle steder vil du se sund jalousi beskrevet som den jalousi, der er begrundet med fakta. Altså en jalousi, som du med god grund kan sige er berettiget. Den betydning du vil finde her på Alt om jalousi, er at sund jalousi altså betyder sund jalousi. Begrundet jalousi er ikke nødvendigvis sund. Begrundet jalousi er derimod et udtryk for, at dine grænser er overskredet. Og det kan de sagtens være, uden at du nødvendigvis bliver jaloux. I stedet vil du så blot handle og stille din partner til ansvar og tage de konsekvenser det må få.

Den sunde jalousi

Sund jalousi skærper din opmærksomhed og din evne til indlevelse. Det betyder, at du bliver bedre til ikke at tage din partner for givet eller som en selvfølge. Den sunde jalousi styrker din egen indlevelse i jeres forhold og er med til at berige jeres samvær. Når du selv på denne måde går mere helhjertet ind i jeres forhold vil din partner også føle sig mere tryg. Sammen kan I bevæge jer ind i en konstruktiv opadgående spiral, hvor I føler jer beriget af hinandens samvær.

Du kan også kalde sund jalousi for naturlig jalousi, mild jalousi eller for den lille jalousi. Under forudsætning af, at jalousien er så lille, at den ikke er en belastning eller ligger som en byrde for dig i dit daglige liv. Faktisk må den ikke være større end at den får dig til at tænke dig om. Jalousien må ikke være så stor, at den sætter sig fast eller på nogen måde gnaver i dig.

For at holde den sunde jalousi i live og samtidig undgå at den vokser, så sørg for, at du får den opmærksomhed fra din modpart, som du har brug for. Sørg også for, at din partner får dækket sit behov for at få din opmærksomhed. Når jeres behov for nærvær og opmærksomhed er dækket, er du mindre modtagelig for at lade din jalousi aktivere, da du ikke så nemt lader dit selvværd blive såret.

 

 

 


Savner du noget .. ?

Hvis du savner tekster eller værktøjer fra min tidligere hjemmeside eller du har forslag til udvidelser og forbedringer, er du velkommen til at skrive til mig, så det kan blive udbedret [ Skriv her ]

 

 
Besøg Din Intelligente Krop