• Steen's Alternative
  • v/ Steen Andersen
  • Tlf.: +45 2679 4222
  • Mail:
 

Tjekliste ved behandling af jalousi

Af med jalousi - Steen Andersen NUVed behandling af jalousi er der, i lighed med anden terapeutisk behandling, nogle faste punkter, som overvejes i processen. Det første punkt er, hvordan du bør søge hjælp til at behandle din jalousi. Uanset om du vælger terapeutisk hjælp til at behandle din jalousi eller du vælger at arbejde med behandling af jalousien på egen hånd er den efterfølgende vej til forløsning i grundtræk den samme.

Terapeutisk behandling af jalousi

At vælge den rette terapeut til at behandle din jalousi kan være et stykke arbejde der er værd at brug tid på. Tryghed i terapien er altafgørende for, hvor hurtigt og hvor forløsende behandlingen er. Er du tryg ved terapeuten løses alt meget hurtigere end hvis du har forbehold og bevidst eller ubevidst sætter dine egne indre barrierer op overfor terapeuten. Du kan derfor med fordel undersøge, hvad der er af kvaliteter i den terapeut, du gerne vil anvende.

Det er ikke altid uddannelse, der er afgørende for, om terapeuten kan løfte den opgave, der skal løses. I forhold til terapi er den menneskelige indføling mindst lige så betydningsfuld. Vælg derfor ikke din terapeut ud fra, hvem der har den længste eller den fineste uddannelse eller flest kurser. Brug i stedet din indføling og find den terapeut, hvor der både er kvalifikationer og hvor du samtidig også fornemmer, at der er god kemi.

Tjekpunkter til at vælge en terapeut til at behandle din jalousi:

  • Tjek terapeutens hjemmeside eller brochurer
  • Se efter et billede af terapeuten, så du kan danne dig et indtryk på forhånd
  • Læs om hjemmesiden giver mening
  • Find eventuelle referencer
  • Ring til terapeuten og få en indledende snak
  • Undersøg om der er tryghedsgaranti
  • Afhold dig fra at binde dig til et minimum af konsultationer

Starter du behandling af din jalousi og føler du ikke, at der er god kemi til terapeuten, så sig det til terapeuten og vær ikke bleg for at finde en anden, hvis ikke du føler kemi med den terapeut du har valgt. Det er dit liv og dit sind. Du skal ikke leve op til forpligtelser overfor terapeuten. Det er kun dig selv du skal stå til ansvar for ved behandlingen af jalousien og i livet i al almindelighed.

Vær forberedt ved behandling af jalousi

Uanset om du vælger terapeutisk behandling af jalousien eller du vælger selv at arbejde med behandling af din jalousi, er forberedelse en god ting. Du kan med fordel arbejde ud fra N-Ø-G-L-E modellen:

  • Hvordan er den Nuværende tilstand?
  • Hvad er den Ønskede tilstand, hvad vil du sætte i stedet for din jalousi?
  • Hvad er Grundlaget for din jalousi, hvor kommer den fra og hvor længe har den været?
  • Hvilke ressourcer har du brug for, til at skabe Ligevægt, så du ikke belastes af jalousi?
  • Hvad er Effekten af behandlingen af jalousien, hvordan vil du være bagefter, hvem kan have indsigelse?

Nuværende tilstand

Den nuværende tilstand er, hvad jalousien gør ved dig. Sæt dig stille for dig selv og undersøg de mønstre der ligger til grund for din jalousi.

Undersøgelse af din jalousi:

  • Hvordan jalousien påvirker dig?
  • Hvad jalousien gør ved dig?
  • Hvordan jalousien påvirker dine følelser for din partner?
  • Hvordan jalousien påvirker dine følelser for dig selv?
  • Hvilke særlige forhold du altid eller ofte registrerer før du mærker din jalousi?
  • Hvilke andre følelser eller forhold din jalousi fører med sig?

Skriv ned og lav notater efter behov. At skrive er også en forløsende proces.

Ønskede tilstand

Den ønskede tilstand er, hvad vil du gerne sætte i stedet for din jalousi, hvordan du gerne vil have det i stedet for at være jaloux:

  • Hvordan du gerne vil føle i stedet?
  • Hvordan du gerne viol reagere?
  • Hvad du gerne vil acceptere?
  • Hvad du gerne vil kunne sige fra overfor?
  • Hvilke andre forhold du ønsker?

Grundlaget for jalousien

Som grundlag for jalousien kan være tidligere forhold, hvor du er blevet svigtet. Det kan stamme fra din barndom eller det kan være, at du har ”arvet” jalousien fra en af dine forældre. Hvor stammer din jalousi fra:

  • Er jalousien fra tidligere forhold, hvor du er svigtet?
  • Stammer jalousien fra din barndom?
  • Har du ”arvet” jalousien fra andre?
  • Hvilke andre kilder er der til din jalousi?

Hvor end din jalousi stammer fra, så er den et mønster og en adfærd, som du har mulighed for at arbejde med og ret til at lave om på. Jalousi er ikke en sygdom, det er en adfærd.

Ligevægts skabende ressourcer

Ressourcer der skaber ligevægt er de kvaliteter og ressourcer, som du har brug for, til at være i balance, så du ikke kommer ud i jalousi. Det kan være du har brug for at få forløst din fortid, et tidligere forhold eller måske at få jordforbindelse, hvis du er for flyvsk.

Hvad skal der til, for at du ikke bliver jaloux:

  • Mere rummelighed fra din side?
  • Bedre jordforbindelse?
  • Skal du sætte klare og tydelige grænser?
  • En seriøs og dyb snak med din partner?
  • At du tør sige din mening?
  • At du gør dig fri af nødvendigheden af at have andres opbakning?
  • At du tør være alene?
  • At du er tryg i dig selv?
  • At du bliver mindre krævende?
  • Hvilke andre ressourcer kunne du bruge?

Ressourcerne kan du selv arbejde med at tilegne dig eller du kan finde hjælp ved terapeutisk behandling hvis det er en fordel eller ligefrem nødvendigt.

Effekten af forløsningen af jalousien

Du bliver ikke et andet menneske af at få forløst din jalousi. Det vil dog være meget sandsynligt, at du får en anden adfærd og derved kan du selv og andre mennesker synes at du bliver et andet menneske. Det er altså ikke tilfældet du er det samme menneske, blot med andre holdninger. Det betyder også, at både du selv og dine omgivelser vil synes, der er sket ændringer.

Lav eventuelt en vurdering på forhånd, hvor der kan ske ændringer når du går i behandling af jalousien. Ikke for at du skal frygte, hvad der kan ske, mere at du er forberedt på, at der sker ændringer:

  • Forholdet til din partner?
  • Forholdet til dig selv?
  • Forholdet til jeres omgivelser?
  • Forholdet til dine omgivelser?
  • Strukturen i jeres familie?
  • At du flytter i en periode?
  • Er en skilsmisse på tale?

Når du kender effekten og accepterer at der vil ske ændringer vil det være lettere for dig at komme videre. Og lad nu være med at afholde dig fra at behandle din jalousi, hvis ikke du kan lide effekten af behandlingen. Gør op med dig selv, om du vil gøre køb på dig selv og lade andre styre dit liv eller om du vil være dig selv, stå op for dig selv og leve dit liv under ansvar til de forpligtelser du i øvrigt har på taget dig.

God fornøjelse :-)


Sådan får du succes i parforholdet

af Torben Madsen

Sådan får du succes i parforholdet

Her har du endnu en bog om parforhold, kærlighed, terapi, sex og ... NEJ! og atter NEJ! Her har du nemlig en helt unik bog om dette ellers så forslidte emne. ""Unik"" fordi den handler om dit - og kun dit - parforhold. Det er nemlig dig og din partner, der tilfører bogen det allervigtigste: det, der har betydning for, hvordan I trives i netop jeres samliv. Når I har ydet jeres bidrag, giver bogen således opskriften på, hvordan I skal være overfor hinanden for at give jeres kærlighed de bedste betingelser for at blomstre. Herudover giver bogen også nogle særdeles værdifulde råd om, hvordan I undgår eller tackler konflikter, håndterer jalousi, overlever utroskab, får tid til hinanden og glæder hinanden i hverdagen. Og selv om bogen taler om succes i parforholdet, giver den også stof til eftertanke mht. valget af partner og den mulige afslutning af et forhold. ""Sådan får du succes i parforholdet"" er med andre ord en ""brugervejledning"" for dem, der ønsker at danne par og burde derfor udleveres sammen med enhver vielsesattest - eller vedlægges nøglerne til den første fælles bolig. Det sker som bekendt ikke, men nu har du muligheden for at afhjælpe denne mangel ved enten at købe den til dig og din partner - eller til andre par, som du ønsker denne succes. Det sidste kan du endda gøre uden hensyntagen til modtagernes alder eller erfaring med samliv. Parforholdet er nemlig en livslang udfordring.

Leverandør   Prisniveau *  
Logo: Gucca
 E-shop 164,- DirekteLink
Logo: CDON
 E-shop 169,- DirekteLink
Logo: Saxo.com
 E-shop 199,- DirekteLink
Logo: Plusbog
 E-klub  96,- DirekteLink

* Pris er hentet fra leverandørens hjemmeside per november 2013

 

Savner du noget .. ?

Hvis du savner tekster eller værktøjer fra min tidligere hjemmeside eller du har forslag til udvidelser og forbedringer, er du velkommen til at skrive til mig, så det kan blive udbedret [ Skriv her ]

 

 
Besøg Din Intelligente Krop